Arver ugifte samlevende hinanden automatisk?

Nej. Ugifte samlevende har ingen arveret efter hinanden, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I ejer bolig sammen. Uden testamente går afdødes andel af boligen til dennes livsarvinger eller øvrige slægtninge. Et såkaldt udvidet samlevertestamente kan stille jer tættere på ægtefællers position, men det kræver blandt andet, at I har boet sammen i mindst to år eller venter barn sammen. Kontakt en advokat for konkret rådgivning.

Hvad er en samejeoverenskomst?

En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale mellem jer om, hvordan boligen ejes og hvad der sker, hvis I går fra hinanden. Den fastlægger typisk ejerandele, fordeling af udgifter, hvem der kan blive boende, hvordan den ene kan købe den anden ud, og hvordan boligen værdiansættes ved brud. Den er ikke lovpligtig, men den er den vigtigste enkeltstående aftale for ugifte, der køber sammen.

Skal vi eje 50/50, selvom vi ikke betaler lige meget?

Nej. Ejerandelene kan fastsættes frit og bør afspejle det, I hver især bidrager med. Lægger den ene en større udbetaling, kan I enten fordele ejerskabet skævt, for eksempel 60/40, eller eje 50/50 og lade den ene få et gældsbrev på forskellen. Vælg én model og skriv den ned, så I ikke skal genforhandle den i en svær situation.

Hvad er et gældsbrev, og hvornår er det relevant?

Et gældsbrev er en skriftlig erklæring om, at den ene part skylder den anden et beløb. Ved fælles boligkøb bruges det typisk, når den ene har lagt mere i udbetaling end den anden, men I ejer boligen ligeligt. Gældsbrevet dokumenterer, at beløbet skal betales tilbage ved salg eller brud, og forhindrer diskussioner om, hvad der oprindeligt blev aftalt.

Hvad koster det at få dokumenterne lavet?

Standarddokumenter oprettet online koster typisk nogle hundrede til et par tusinde kroner, mens skræddersyet rådgivning hos advokat koster mere. Set i forhold til boligens værdi og risikoen ved ikke at have aftalerne på plads er beløbet lille. Ved komplicerede forhold, for eksempel børn fra tidligere forhold eller væsentligt forskellige økonomiske bidrag, bør I tale med en advokat.

Køb bolig sammen som ugifte: det skal I have styr på

Hvert år køber tusindvis af danske par bolig sammen uden at være gift. Det er både almindeligt og uproblematisk, så længe alt går godt. Problemet opstår, når noget ændrer sig: I går fra hinanden, den ene dør, eller den ene vil sælge, mens den anden vil blive boende. Her opdager mange, at loven behandler ugifte samlevende helt anderledes end ægtefæller.

Denne guide gennemgår de fire ting, I bør have på plads, før I skriver under: samejeoverenskomsten, gældsbrevet, testamentet og forsikringerne. Det tager typisk nogle få timer og koster en brøkdel af, hvad en konflikt senere ville koste.

Den vigtigste forskel: I arver ikke hinanden

Som ugifte samlevende har I ingen arveret efter hinanden. Det gælder, uanset om I har boet sammen i to eller tyve år, og uanset om I ejer boligen sammen. Dør den ene, går dennes andel af boligen til afdødes børn eller øvrige slægtninge, ikke til partneren.

Konsekvensen kan være hård: Den efterladte ejer nu bolig sammen med afdødes arvinger og kan i værste fald blive tvunget til at sælge for at betale dem deres andel. Ægtefæller er derimod beskyttet af arveloven og kan ofte sidde i uskiftet bo.

Løsningen er et testamente. Ugifte samlevende kan desuden oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, der stiller jer tættere på ægtefællers position arvemæssigt. Det kræver blandt andet, at I har boet sammen i mindst to år, venter barn eller har fælles barn. Reglerne har flere betingelser, end der er plads til her, så undersøg dem hos en advokat eller på Borger.dk om arv og testamente.

Samejeoverenskomsten: jeres vigtigste aftale

En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale om, hvordan I ejer boligen, og hvad der sker, hvis I går fra hinanden. Den er ikke lovpligtig, men den er den enkeltstående aftale, der forebygger flest konflikter. Uden den står I med to modstridende hukommelser om, hvad I egentlig aftalte for fem år siden.

En brugbar samejeoverenskomst tager typisk stilling til:

Ejerandele. Ejer I 50/50, eller afspejler fordelingen, at den ene har lagt mere i udbetaling?
Fordeling af udgifter. Hvem betaler hvad af ydelse, ejerudgifter, forsikring og vedligehold, og hvordan håndteres større renoveringer?
Brud. Hvem har ret til at blive boende, og hvor lang tid har den anden til at flytte?
Udkøb. Hvordan værdiansættes boligen, hvis den ene skal købe den anden ud? Ofte aftales et gennemsnit af to eller tre mæglervurderinger.
Salg. Hvad sker der, hvis ingen af jer kan eller vil overtage boligen alene?

Vær særligt konkret omkring værdiansættelsen. Det er dér, de fleste konflikter opstår, fordi den, der skal købes ud, naturligt ønsker en høj vurdering, mens den, der bliver boende, ønsker en lav.

Gældsbrev: når I ikke lægger lige meget

Det er almindeligt, at den ene har sparet mere op end den anden. Måske lægger den ene 400.000 kr i udbetaling, mens den anden lægger 100.000 kr. Her har I grundlæggende to muligheder.

Skæve ejerandele: I ejer boligen i forholdet 80/20 eller en anden fordeling, der afspejler indskuddet. Fordelen er, at forskellen automatisk følger boligens værdiudvikling. Ulempen er, at fordelingen kan føles skæv, hvis I efterfølgende betaler lige meget af på lånet i mange år.

Gældsbrev: I ejer 50/50, og den ene udsteder et gældsbrev på forskellen, altså 150.000 kr i eksemplet ovenfor. Beløbet betales tilbage ved salg eller brud. Fordelen er, at ejerskabet er enkelt; ulempen er, at beløbet typisk ikke stiger med boligens værdi, medmindre I aftaler det.

Der er ikke ét rigtigt valg. Det vigtige er, at I vælger bevidst, skriver det ned og forstår konsekvensen af begge modeller. Husk også at forholde jer til, hvad der sker, hvis den ene senere betaler for en større renovering alene.

Forsikring: hvem betaler ydelsen, hvis noget sker?

To lønninger bærer typisk boligydelsen. Falder den ene væk på grund af sygdom eller dødsfald, står den anden alene med en udgift, der var beregnet til to. Overvej derfor, om I har brug for en livsforsikring, der dækker restgælden, og se på, hvad I allerede har via arbejdsgiver eller pensionsordning. Mange har mere dækning, end de tror, men beløbet passer sjældent til den konkrete gæld.

Husk desuden den almindelige indboforsikring og, ved køb af hus, ejerskifteforsikring. Begge dele hører til de løbende udgifter, I bør have med i budgettet fra start.

Sådan kommer I i gang

Rækkefølgen er enkel. Beregn først, hvad boligen reelt koster jer hver måned, så I ved, hvad I går ind til. Aftal dernæst ejerandele og udgiftsfordeling, og få det skrevet ned i en samejeoverenskomst. Opret til sidst testamente, og tag stilling til forsikringsdækningen.

Brug boligomkostningsberegneren til at se den samlede månedlige udgift inklusive bidrag, ejendomsskat og vedligehold, og lånerumsberegneren til at få et pejlemærke for, hvor meget I samlet kan låne.

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Ved børn fra tidligere forhold, selvstændig virksomhed eller væsentligt forskellige økonomiske bidrag bør I tale med en advokat om jeres konkrete situation.

Ofte stillede spørgsmål

Arver ugifte samlevende hinanden automatisk?+−
Nej. Ugifte samlevende har ingen arveret efter hinanden, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I ejer bolig sammen. Uden testamente går afdødes andel af boligen til dennes livsarvinger eller øvrige slægtninge. Et såkaldt udvidet samlevertestamente kan stille jer tættere på ægtefællers position, men det kræver blandt andet, at I har boet sammen i mindst to år eller venter barn sammen. Kontakt en advokat for konkret rådgivning.
Hvad er en samejeoverenskomst?+−
En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale mellem jer om, hvordan boligen ejes og hvad der sker, hvis I går fra hinanden. Den fastlægger typisk ejerandele, fordeling af udgifter, hvem der kan blive boende, hvordan den ene kan købe den anden ud, og hvordan boligen værdiansættes ved brud. Den er ikke lovpligtig, men den er den vigtigste enkeltstående aftale for ugifte, der køber sammen.
Skal vi eje 50/50, selvom vi ikke betaler lige meget?+−
Nej. Ejerandelene kan fastsættes frit og bør afspejle det, I hver især bidrager med. Lægger den ene en større udbetaling, kan I enten fordele ejerskabet skævt, for eksempel 60/40, eller eje 50/50 og lade den ene få et gældsbrev på forskellen. Vælg én model og skriv den ned, så I ikke skal genforhandle den i en svær situation.
Hvad er et gældsbrev, og hvornår er det relevant?+−
Et gældsbrev er en skriftlig erklæring om, at den ene part skylder den anden et beløb. Ved fælles boligkøb bruges det typisk, når den ene har lagt mere i udbetaling end den anden, men I ejer boligen ligeligt. Gældsbrevet dokumenterer, at beløbet skal betales tilbage ved salg eller brud, og forhindrer diskussioner om, hvad der oprindeligt blev aftalt.
Hvad koster det at få dokumenterne lavet?+−
Standarddokumenter oprettet online koster typisk nogle hundrede til et par tusinde kroner, mens skræddersyet rådgivning hos advokat koster mere. Set i forhold til boligens værdi og risikoen ved ikke at have aftalerne på plads er beløbet lille. Ved komplicerede forhold, for eksempel børn fra tidligere forhold eller væsentligt forskellige økonomiske bidrag, bør I tale med en advokat.